Motion & Fitness

I Næsset Motion & Fitness har du mulighed for at motionere, styrketræne, genoptræne og vedligeholde din krop. 

Fitnesscentret har mange forskellige træningsmaskiner, fri-vægte og alternative redskaber, som du frit kan benytte under din træning. 

Du kan træne i tidsrummet kl. 7.00 til 23.00 hver dag.

Du får din egen nøglebrik til døren, så du kan komme til træning når du har tid.

Instruktørerne vil til rådighed flere gange ugentlig – til råd og vejledning.



I Næsset Motion & Fitness tilbydes der også holdtræning ved vores instruktører. 

Cirkeltræning er for dig, som gerne vil træne alle kroppens muskler igennem.
Der skiftes mellem udvalgte styrketræningsmaskiner og -øvelser på gulvet, så du får en alsidig time med sved på panden. 

Cirkeltræningen varer 60 minutter med opvarmning og udstrækning.
Alle kan deltage!

Der tilbydes holdtræninger:

  • Mandag – Kl. 17.15 – 18.15
  • Onsdag – Kl. 17.15 – 18.15 

Husk at booke dig på holdet inden træningen – se nederst på denne side.

Ved spørgsmål til fitness, så kontakt os gerne på fitness@naeshallen.dk.


Opret dig som medlem

Du kan tilmelde dig på et abonnement til Næsset Motion og Fitness nedenfor her.
Efterfølgende skal du købe en nøglebrik for at kunne komme ind i Næsset Motion og Fitness – se mere nedenunder vores abonnementer.

Køb af nøglebrik samt tilmelding af Foreningsfitness

Nøglebrikken giver dig adgang til Motion & Fitness og koster 75 kroner.
Når du har købt nøglebrikken, så kontakter vi dig på mail indenfor 3 dage med henblik på udlevering af nøglebrikken.

Tilmeld dig også gerne Foreningsfitness, der er gratis for dig.

Booking af holdtræning

Du kan booke dig på holdtræning ved at trykke på den ønskede time i kalenderen nedenfor og logge ind med din bruger.

Tilmeld dig ét hold og vi er fælles om at få sved på panden! 

Vi ses! 


MERE SPORT – MERE NATUR – MERE SAMVÆR